Lidt om Jh Foto:

Jeg hedder Johnny Hermann. Jeg har arbejdet med fotografering siden 1984 og åbnede Jh Foto tilbage i 1997. Dengang var omsætningen baseret på fremkaldelse af “gammeldags” film og salg af kameraer. Til trods for forretningens størrelse har jeg altid forsøgt at være på forkant med udviklingen.

Vi var feks. den blot 2. forretning i danmark der fik et 100% digitalt fotolaboratorium. Det gjorde at vi hurtigere end vore konkurrenter kunne tilbyde nye og ikke mindst bedre produkter og det er blandt andet medvirkende til, at vi idag stadig har en sund forretning.

Vi fremkalder stadig ældre typer af film, men det er naturligvis primært billeder fra digitale kameraer og ikke mindst smartphones der printes idag. I samarbejde med et australsk firma og fujifilm har vi markedets suverænt bedste og letteste billedbestillings system. Det kan du læse mere om her

Portrætfotografering er også en stadig større del af forretningen idag. Jeg har altid elsket at tage billeder og navnlig portræt fotografering er spændende. Da vi selv har alt produktionsudstyret i forvejen kan vi tilbyde blandt andet forstørrelser til meget konkurrencedygtige priser. Hos os er portrætfotografering ikke for de få….. men for alle.

Alt i alt er jeg meget priviligeret. At få lov til at arbejde med det jeg brænder for er intet mindre end fantastisk.