Derfor skiftede jeg fra Nikon til Pentax

Jeg har i mange år været trofast Nikon bruger. Mit første digitale spejlreflekskamera var således et Nikon D1x. 5 MP til den nette sum af 48.000 kr. plus moms. Det var hvad man fik for pengene tilbage i 2002. Det blev brugt flittigt i mit atelier i en del år. Her efter havde jeg et Kodak pro 14N. En voldsom grim klods, men med en full frame sensor på hele 12 MP fik billedkvaliteten et pænt løft. Og da Kodak 14N kunne leveres det med Nikon bajonet fatning, kunne jeg fortsat bruge mine objektiver. Jeg vendte tilbage til Nikon i 2007. Nikon D3 med en fantastisk 12 MP full frame sony sensor og en billedkvalitet der var absolut det bedste man kunne få på det tidspunkt.

Jeg var begyndt at tage rigtigt mange billeder i atelieret og investerede så i et Hasseblad P25. Til trods for de mest fantastiske farver havde jeg det dog kun i et år. Det var ganske enkelt for langsomt og tungt i brug. Rigtigt mange af mine fotograferinger er af børn og det kræver et håndholdt kamera for at følge – de ind imellem meget livlige børn. Og der var et Hasselblad ikke det rigtige valg. Jeg skiftede mit D3 ud i 2012. Nikon D800E var ganske enkelt en revolution. Fantastisk skarpe billeder omend farverne ikke var helt på højde med mit tidligere Hasselblad. Dog fik jeg en del rystede billeder, når jeg brugte mit favorit objektiv, der var et Nikkor 105mm DC. Skarpere obektiv findes nok ikke, men uden billedstabilisering og med 36 MP afslører sensoren den mindste rystelse.

For ca. 8 mdr. siden lånte jeg så et Pentax 645Z af importøren. Skarpheden og nuancerne var bedre end noget jeg havde været i nærheden af før. Men det var farverne der overraskede mig mest. Det var de mest naturlige hudtoner jeg havde set og som portræt- fotograf er det alt afgørende. Da det er et mellemformat kamera, var det ligesom mit Hasselblad alt for tungt. Men jeg lovede mig selv at prøve Pentax K-1, der var lige på trapperne. Der gik dog et halvt år før jeg fik chancen. De første 4 stk. jeg fik hjem var solgt på forhånd, så det var først for 2 mdr. siden, at jeg fik mulighed for selv at afprøve det. Og så var jeg solgt……..

Mine foreløbige erfaringer med Pentax K-1

2 ting har for alvor overrasket mig. Farverne er i mit setup, med Fuji digitallab. og Epson storformat printer, bedre end noget jeg har set før. De portrætter jeg udleverer, har nu en endnu bedre kvalitet. Væk er den sidste lille rest af digitalt look, der stadig kunne være i hudtonerne med mit Nikon D800E. En anden ting jeg hurtigt bemærkede var, at de rystede billeder var helt væk. Den indbyggede billedstabilisering i Pentax K-1 er intet mindre end eminent ! Jeg bruger et Pentax 77mm Limited objektiv, der næsten er lige så skarpt som mit tidligere favorit objektiv. Til gengæld sikrer billed stabiliseringen at ALLE mine billeder nu er helt skarpe. Autofokusen er rigeligt hurtigt til mig. Den låser hurtigt og præcist og har ingen problemer med at følge de selv livlige børn i atelieret. Jeg må indrømme, at jeg aldrig har savnet en kipbar skærm. Men nu hvor jeg har prøvet den, ville jeg ikke undvære den. Til gruppefotografering er det bekvemt at komponere billedet på skærmen, samtidig med at jeg har visuel kontakt, med de personer jeg fotograferer. Til landskabsfotografering udnytter jeg også skærmen til at fotografere i perspektiver, jeg før undgik, fordi jeg ikke gad at lægge mig ned på maven. Selve opbygningen af kamerahuset er meget gennemført. Masser af knapper, men de sidder hvor de skal og finishen af kamerahus samt knapper er meget veludført. Jeg må indrømme, at der efter- hånden skal meget til at begejstre mig. Men det er lige akkurat det jeg er.