Gå imod strømmen
Dette er ikke Canon land ! ….Og helt ærligt…..Der er rigeligt med steder, hvor interesserede kan købe deres Canon udstyr. Stort set alle fotospecial butikker, elektronik kæder og større supermarkeder har et udvalg af Canon kameraer.
Nu kunne man fristes til at tro, at det er fordi Canons produkter er de bedste. Men der er flere aspekter i det ….
En vigtig grund til Canons dominans blandt andet deres markedsføringstrategi. Inden jeg går i dybden med, hvordan tingene hænger sammen, er det dog vigtigt at understrege 2 ting.
1/ Canons spejlrefleks kameraer er ikke dårlige. Der findes ganske enkelt ingen digitale spejlrefleks kameraer på markedet idag, der ikke er i stand til at tage fantastiske billeder. Vi kan hver især have et favoritmærke, men at udråbe et konkurrerende produkt, som værende ringe, fortæller mere om fotografen end om kameramærket. At jeg personligt mener at du kan få endnu bedre kvalitet for dine penge, er blot min ydmyge mening.
2/ Der findes masser af fotohandlere, fotografer ( både hobby- og professionelle fotografer ) der oprigtigt mener, at Canon leverer de bedste kameraer på markedet. Og mener det uden, at have modtaget nogen form for tilskud fra Canons side.
At økonomisk stærke firmaer udnytter deres dominerende position til, at binde forhandlere til faste årlige indkøb, sker formentlig på tværs af alle brancher. Jeg har i hvert fald svært ved at tro at det kun er i foto- og elektronik branchen, at det skulle foregå. Men hvis ens arbejde samtidig er ens hobby kan der naturligvis opstå interesse konflikter.
Som medlem af danmarks største kæde af fotospecialbutikker, blev jeg ofte stillet i et dilemma. Af ren og skær faglig interesse foretrak jeg eksempelvis at sælge Fuji kompaktkameraer fremfor Canons Ixus modeller. I prisklassen 1500 – 3000,- kr benyttede Fujifilm sig feks af billedsensorer, der var dobbelt så store som i Canons prismæssigt tilsvarende modeller. Fordelen var åbentlyst bedre billeder. Canon benyttede da også store billedsensorer i nogle af deres kompakt kameraer, men kun i deres væsentligt dyrere modeller. Senere begyndte jeg også at sælge digitale spejlreflekskameraer fra Pentax. Jeg kunne se masser af fordele ved deres produkter i direkte sammenligning med Canons modeller.
Ingen af disse – for mig at se – klart bedre alternativer, kunne jeg dog gå helhjertet ind for, rent salgsmæssigt. Navnligt Canon, men også i mindre grad Nikon og Sony betaler en stor del af indkøbskædernes markedsføring i form af kataloger, annoncer mm. Til gengæld for dette binder kædernes forretninger sig for et årligt fastlagt indkøb. Dette baseres på forretningernes omsætning. Det bevirker, at der ikke levnes meget plads til indkøb uden om de tilskudsgivende mærker. Og dermed forsvinder en del af det frie valg og for mit vedkommende…. det sjove ved mit arbejde.
Det er ihvertfald en del af forklaringen på, at navnlig Canon står på hylderne alle steder og fortrinsvist bliver anbefalet af mange sælgere.
Lad mig for god ordens skyld lige præcisere…! Jeg ser intet galt i denne strategi. Canons forventning/krav om samhandel, som kompensation for deres markedsførings tilskud, er helt legitim…. og jeg personligt har ingen moralske skrupler over det.
Hvis pentax eller andre mindre mærker fik den økonomiske størrelse til det, ville de formentlig agere på nøjagtigt samme måde.
For kunderne kan det også vise sig gavnligt, at der er et dominerende mærke som Canon ( Canon sælger mere end ALLE andre mærker tilsammen ! ). Det tvinger de mindre mærker til konstant at udvikle deres produkter. Det er da også de mindre mærker som Fuji, Olympus og Pentax der viser den største innovation, hvilket igen presser de større mærker fremad.
Så et eller andet sted vinder vi allesammen.
Jeg meldte mig ud af min indkøbskæde for ca. 6 år siden. Siden har jeg kunnet sælge de kameraer, jeg selv syntes var de mest spændende. Jeg sælger stadig Nikon og Canon, men kun som bestillingsvarer. Indtil for nyligt var jeg selv Nikon bruger og har fotograferet tusindevis af gode portrætter i butikkens atelier gennem mange år. Jeg har dog selv for nyligt skiftet alt mit Nikongrej ud til fordel for det nye Pentax K-1. Hvis du vil læse om de fordele jeg fik ud af at skifte kan du klikke her.